Hvad er Reiki Healing?
Reiki er et japansk ord, som betyder Universel (rei) Livsenergi (ki). Det er Universel Livsenergi som løber gennem healerens krop, ud gennem hænderne og direkte til dig. Da energien er universel, kommer jeg derfor ikke til at dræne mig selv for energi. Der kan ligeledes ikke overføres negativ energi fra dig til mig eller omvendt. Reiki Healing er noget som skal opleves, og da oplevelser er subjektive, vil hver Reiki behandling være af unik karakter. Ved Reiki Healing behandler jeg ud fra et helhedsperspektiv både krop, sind og sjæl.
Hvordan foregår behandlingen?
Behandlingen foregår ved at du ligger påklædt under et tæppe på en briks. Jeg starter med at placere mine hænder på dit hoved, hvor jeg gradvist bevæger mig nedad på forsiden af din krop, og dernæst på bagsiden af din krop. Selve behandlingen varer i 90 minutter, du skal derfor have god tid, da vi også har en samtale inden behandlingen starter.
Hvordan opleves behandlingen?
Oplevelsen af Reiki Healing er individuel, og kan variere fra gang til gang. Reiki Healing strømmer ubegrænset i de mængder du har brug for, så man kan sige at det er din krop som bestemmer hvad der heales. Mange oplever en strøm af varme, kulde eller snurren gennem kroppen under behandlingen. Andre ser farver, billeder, eller kommer i en meditativ tilstand. Det er hellere ikke uvant at opleve gråd, latter eller gamle emotionelle minder. Det er ikke sikkert at du oplever noget af det nævnte, men det er vigtigt at du føler dig tryg og i gode hænder. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Reiki Healing er et rum hvor du kan få lov til bare at være.
Hvad kan Reiki Healing gøre for dig?
Reiki Healing beriger og understøtter medicinsk behandling, akupressur, zoneterapi, massage, fysioterapi, kiropraktik og psykoterapi. Reiki Healing er en stor hjælp i arbejdet med syge, gravide, ældre og døende mennesker, og hjælper også dine dyr og planter.
Reiki Healing er bl.a. godt for
- at afhjælpe stress, angst og tankemylder
- at afhjælpe søvnløshed og øge din kropsbevidsthed
- at booste dit immunforsvar og hæve det generelle energiniveau
- at understøtte andre behandlingsformer og mindske bivirkninger
- at give ro til døende
- at støtte gennem sorg og kriser
- at støtte fertilitetsprocesser
- at lindre smerter og kroniske infektionstilstande
- at skabe ro og balance i krop, sind og sjæl
Reiki Healing er uafhængig er religion, titler eller kultur. Det er Universel Livsenergi til alle mennesker.
Chakra- afbalancering med Reiki
Jeg laver også chakra-afbalancering med Reiki som varer i 45 minutter. Denne behandlingsform er et godt alternativ, hvis ikke du har tid til en fuld Reiki behandling på 90 minutter.
“Jeg bliver altid mødt med smil og godt humør. Yasmeen er en behagelig behandler, der har hjulpet mig af med mine skavanker. Kan varmt anbefales!”
“Rigtig god oplevelse som helt sikkert rykkede ved noget. Har fået behandlet en gammel skade. Kan varmt anbefales til alle.”